24 August 2002

"Bliver jeg tacklet, hvis jeg springer jer over," siger den buttede pige, der baerer kager rundt paa baaden. Hun maa have set vores sultne oejne. Hun bliver ikke tacklet, men vi faar til gengaeld to stykker kage. Vi er paa vej tilbage fra en dykkertur til Kelso Reef - en fantastisk dag, som altsaa har gjort os sultne.

Flemming snorklede paa revet, mens jeg fik to dyk med udstyr. Vi var heldige. Der var ikke ret mange med paa turen. Vi var kun 8 i dykkerbaaden - stort.

Paa det foerste dyk skulle jeg lige vaende mig til udstyret igen. Det er jo noget siden, jeg sidst har dykket. Jeg fik tildelt en makker, som lige havde taget et kursus - Schweizeren Sabrina. Det gik nu udemaerket, selvom vi maa have vaeret det mest uerfarne par, de kunne saette sammen. Og Sabrina var jurastuderende, saa skal man jo passe paa, at man ikke bliver sagsoegt, hvis hun loeber "tom for luft.".

Det andet dyk var til gengaeld helt fantastisk. Vi gik direkte ned i svaerm af blaa / hvide fisk. De kiggede en nysgerrigt i oejnene paa 15 - 20 cm. afstand. Det er altsaa en stor oplevelse. Paa den tur saa vi ogsaa en soeslange (eller vist nok snarere en aal), som vi proevede at pirke ud fra dens skjul i en koral. Uden held.

Vi var traette, da vi kom hjem, men der var nogle meget hyggelige sydafrikanere og englaendere paa hostelet. Saa det endte i en midnatsforestilling med en masse spil.

I dag har vi hiket, snorklet og flydt paa stranden sammen med de to englaendere fra hostelet. Der er jo ikke saa meget at foretage sig paa en tropeoe - altsaa ud over det.

Og til min sikkert bekymrede far: I dag har jeg spist godt - og billigt. Det lykkedes os at faa englaenderne til at lave en indisk ret til os til aften. Mad, man ikke selv har lavet, smager altid godt. Og naar man giver 1 dollar for det, er man i himlen.

22 August 2002

Tropeoe, cikader og snorkling paa et vrag lige uden for doeren. Behoever jeg skrive mere i dag?

Vi er paa Magnetic Island, en oe ud for Townsville. Klimaet her er tropisk, men sidste aar havde de faktisk en dag, hvor temperaturen faldt til under 24 grader. Uuuuuh. Vi bor paa Centaur House, som jeg tidligere har skrevet, at vi ville. Det er et lille hostel paa kanten af den lokale regnskov. Naar man sidder i haven, kan man hoere en fantastisk masse forskelige fugle synge.

Vi spurtede straks, vi kom, de 200 meter ned til et vrag, hvor vi snorklede en times tid. Der var masser af fisk og koreller (tror jeg, det hedder). Der er altid en masse liv omkrring et vrag. Det her laa, saa man snildt kunne snorkle ned til det og foelge en fisk eller to. I morgen tager vi paa lidt mere serioes dykning. Vi har booket en tur ud til Great Barrier Reef. Saa bliver det med ilt paa ryggen. Mere om det - og koalaer - senere.

21 August 2002

Vi ved godt, hvorfor vejen op til Castle Hill hedder "the Goat Track". Flemming har et eller andet med hoejder. Hver gang vi kommer til et nyt sted, sprinter han for fuld firspring hen til det hoejeste punkt. Saaledes ogsaa i gaar. Lige uden for Townsville ligger Castle Hill, et udsigtspunkt over hele byen. Vi besluttede os for at gaa derop. Der var to muligheder. Enten 3 kilometer langs vejen eller 1,5 op ad bakke. Vi valgte den sidste loesning - altsaa gedestien. Og det gik virkelig lige op. Men udsigten var god - selvom det pisregner her paa Oestkysten (jeg vil hjem til Northern Territory, der regner det kun 2 gange om aaret.)

20 August 2002

Vi draebte en kaenguru i nat. Lige pludselig gav det et ordentligt droen i bussen, og saa var der en kaenguru mindre i denne verden (paa dette sted kan man tage sin cowboyhat af og laegge den over brystet, hvis man har en - cowboyhat). Men det skulle altsaa ogsaa ske foer eller siden. Det er jo ikke fordi, der er saa forfaerdeligt mange veje i Australien (en paa langs og en paa tvaers), men kaenguruerne skal af en eller anden grund altid staa og haenge i vejkanten (lidt ligesom aboriginals). Ungdommen nu til dags.

Naa, men turen fra Mt. Isa til Townsville herude paa kysten var en rystende oplevelse. Vejen er ikke bygget til en bus med 110 km.i timen, og hvert og hvert andet oejeblik maatte chaufoeren saa undvige en kaenguru eller en flok kvaeg. Jeg er ikke sikker, men jeg tror nu nok, at de fleste af mine organer, sidder nogenlunde hvor de skal.

Townsville er ikke nogen stor oplevelse. Hvis man har set Blaavand udenfor saesonen, vil man have et meget godt billede. Det regner, og byen er saa afgjort lavet til solskin. Vi bliver her dog et par dage, foer vi tager til Magnetic Island - hvor vi skal snorkle og hike. Saa til dem, der vil ringe (jeg skriver ikke faxnr., for der er alligevle ingen, der faxer lakridser og sylte), bor vi tirsdag og onsdag paa Globetrotter Hostel, tlf. 47 3242 45 og torsdag til mandag paa Centaur House, tlf. 4778 5668.

Man kan stadig se billeder ved at smutte ind hos www.kirchler.dk og trykke paa "rejse" samt melde sig ind i groupcare. Det er svaert men det hele vaerd. Og ikke mindst, saa faar man ogsaa Flemming rejsemails. De er meget mere noejagtige end mine. Flemming er nemlig turens bogholder.

19 August 2002

En hurtig update fra hoften. Vi landede i Mt. Isa i morges. Endnu en stoevet by, denne gang bygget op omkring en kobbermine. Vi har besluttet os for ikke at overnatte hen men springe direkte paa bussen i aften og koere til Townsville paa Oestkysten.

Jeg loeber nu rundt og ligner en rigtig australier. Jeg fandt ret hurtigt ud af, at jeg hader solbriller. Det er ved gud noget, fanden har skabt. Saa jeg har koebt mig en rigtig laedercowboyhat. Oven i koebet i en butik, der hed - og jeg skriver med stort - MANSWORLD. Er det ikke fedt? Nu mangler jeg bare spidse laederstoevler, Wrangler og et pistolbaelte med tromlepistoler i :-)

18 August 2002

En fyr i spraglet skjorte sparker haengslerne op, en anden i roedt traekker porten aaben. Bum, der ryger 600 kilo tyr ud af boksen med 80 kilo cowboy spraellende paa ryggen. Stoevet staar op omkring tyren, der laver bukkespring. Det var rodeodag i Alice i gaar. Og jeg overvejer lige nu , hvad der er mest skraemmende: 53,5 meter road train for fuld skrald ud ad Stuart Hwy, eller et halvt tons tyr, der springer rundt i en stoevet arena. Jeg tager gerne min cowboyhat eller truckerkasket af for den, der toer saette sig enten i foeresaedet eller paa ryggen.

Rodeoet var en oplevelse. En temmelig lokal event, kan man vist godt sige. Jeg tror sagtens, man kunne have faaet sig et godt slagsmaal, hvis man havde vaeret ude efter det. De fleste vaeltede rundt med cowboyhat (for det meste hvid, det er nemlig kvaegavlernes farve - graa er faarefarmere, far) i Wrangler jeans (hvad ellers) og med en daaseoel i haanden. Auken ville have graemmet sig. En del af klientellet var kommet ind fra de omkringliggende cattle stations. Man glemmer lidt sine sociale faerdigheder, naar man er isoleret sammen med 10 maend paa saadan en farm i 3 - 4 maaneder ad gangen.

Vi gjorde som romerne. Koebte deres alt for kolde oel i stride stroemme og raabte op, naar en rytter roeg af hesten eller tyren. En enkelt steg saa voldsomt af en hest, at der stroemmede sammaritter paa banen. Han laa stille meget laenge, mens en klovn midt i ringen fortalte vittigheder :-). Men han kom dog op igen. En enkelt knogle fattigere, hvem ved.

Det var ogsaa sidste aften med vores lokale guide, Mark. En personlighed, som var vores turguide paa turen til Ayer's Rock. Mark er vokset op paa en farm i Victoria, blev ret hurtigt smidt ud af skolen og sendt nordpaa til cattle stations i Northern Territory. Det er de stationer, hvor man arbejder isoleret fra omverdenen i 3 - 4 maaneder ad gangen. Arbejdsdagene er lange - 12 -14 timer paa ryggen af en hest, og man sover udendoers det meste af tiden (i sin swag). Mark har arbejdet paa saadanne cattle stations i 4 aar. Det er en fyr, der har oplevet lidt af hvert.

Nu forlader vi saa Alice. Byen, der bestaar af cowboys, truckere og aboriginals. Foran os venter en laengere koeretur paa 15 timer til Mt. Isa, hvor vi maaske bliver en dags tid. Ellers gaar turen videre til kysten - en 12 timers tur. De naeste to naetter sover vi derfor nok i en bus. I det helt hele taget er afstandene temmelig store hernede. Vi var paa busstationen og koebe biletten, der kan bringe os til Sydney. 5.000 km. Det er vel saadan cirka Koebenhavn - Sicilien retur. Jeg tror, vi faar proevet busserne hernede.