16 August 2002

ADVARSEL: Hippier (et voldsomt skaeldsord her i Northern Territory) og andre romantiske venstreorientere boer ikke laese det naeste afsnit. Det vil forstyrre jeres verden. Bare spring det over.

Nu forlader vi snart Alice Springs, en by der bestaar af farmere, truckere og aboriginals. Og det er aboriginals, jeg vil skrive lidt om. Allerede paa andendagen her i Alice noterede vi os, at der sidder store grupper af dem rundt omkring i byen. Eller ogsaa vandrer de rundt. Alle sammen noget "useless". Jeg har simpelt hen sjaeldent set en flok mennesker med mindre initiativ. Det viser sig da ogsaa, at de er kriminelle hele bundtet. Aboriginals herinde i Alice, er folk, der af en eller anden aarsag har forladt deres lokale samfund ude i territoriet. Mange fordi de keder sig (derude laver de heller ingen ting), eller af skraek for de manddomsproever, der bliver gennemfoert paa the Olgas. De indebaerer blandt andet, at de faar et spyd i laaret. Dette spyd er de noedt til at traekke hele vejen igennem for, at det skal goere mindst mulig skade. Man forstaar saadan set godt, at de flygter til Alice. Problemet er blot, at har de en gang forladt deres lokalsamfund og familie, kan de aldrig vende tilbage. Herinde faar de saa nogle penge fra staten. Men dem forstaar de sig ikke paa. I stedet for at skabe sig et liv bruger de pengene paa alkohol og benzin, som de sniffer. Et ret deprimerende folk.

Naa, men til det lidt mere lyse. Vi cyklede til Simpsons gap uden for byen i gaar. Her saa vi rock wallabies, smaa kaenguruer, som lever i bjergene. De er meget sky, og naar de sidder helt stille ligner de simpelt hen sten. Men vi kunne altsaa se dem, naar de hoppede frem og tilbage oppe paa bjerget. Rock wallabies er truede dyr, blandt andet fordi de kun yngler, naar vejret er helt perfekt. Til gengaeld bliver hunnen saa naermest en ynglefabrik. Hun kan have en unge ved foden, en i pungen og en i livmoren.

Paa vejen hjem fik vi lidt naturlektioner. Planter og traer har meget svaert ved at overleve i det meget toerre klima. Nogle af dem vokser ud i en trekant (modsat et juletrae). Paa den maade sikrer de, at al vandet, der rammer grenene, ledes ind til roden. Et andet trae har hvid bark paa den side, der vender op mod solen. Barken reflekterer sollyset, saa det undgaar udtoerring. Aboriginals skraber det hvide af og bruger det som solcreme. Selvom de er helt sorte bliver de nemlig solbraendt. De australske aboriginals er nemlig ikke negere, de er asiater.

Paa soendag forlader vi Alice og tager til Mt. Isa og derfra ud til kysten. Mere om det senere.

Enkelte har efterlyst billeder. Flemming har uploaded nogle fra sit digitale kamera. Gaa ind paa www.kirchler.dk og klik paa punktet rejser. Her kan man tilmelde sig en groupcareliste (ja, lette loesninger er ikke Flemmings omraade). Herefter faar man adgang til en masse billeder.

14 August 2002

Vi hviler benene i dag - og ikke mindst Flemming plejer sine vabler. Vi hikede 20 km. i gaar.

Foerst tog vi op til den gamle telegraf station uden for byen. Den er faktisk grunden til, at byen overhovedet er her. Telegraf stationen skulle forstaerke telegrafsignalet halvvejs mellem Adelaide og Darwin - en 3.000 km. lang straekning. Stedet er valgt, fordi man troede her var en kilde - deraf Alice Springs. Til det kan man bare sige: Snydt. Her er ingen kilde, men heldigvis ligger der vand kun 2 fod under jorden. Og vandet, det kommer faktisk helt fra New Guinea.

Herfra hikede vi op gennem bushen - the West MacDonald Ranges - og hjem langs Stuart Highway. Det er den vej, som loeber hele vejen fra Adelaide til Darwin - altsaa 3.000 km. Et sted er vejen fuldstaendig lige hele 140 km.

Vi smuttede ind paa en tankstation for road trains. Det er de lastbiler paa 53,5 meters laengde (her maa Torben hjaelpe, men er det ikke over dobbelt saa lange som danske lastbiler?), som goer livet usikker paa Stuart Hwy. Lastbilerne har typisk 3 haengere spaendt paa, og vi kunne se, at de koeber olie i 20 liters dunke. Heavy machinery. Det lyder lidt som et fly, naar de kommer koerende.

Dagens oplevelsee: Der var skyer paa himlen i morges. Det har vi ikke set foer i Alice. Men de er vaek nu.
Dagens overvejelse: Skulle man stille op i det lokale rodeo paa loerdag. Jeg mener, det ville slaa enhver toesedreng, der bare har paragided eller bungy jumped, hvis man siger: "Naa, men jeg blev smidt af en 600 kilo tyr efter 5 sekunder." OK, det bliver nok ikke denne gang. Der er jo ogsaa et eller andet med noget forsikring.

Men vi har faktisk moedt en fyr, som skal ride bare back bull. Men han er mildest talt ogsaa en smule sindsyg.

12 August 2002

Jeg brugte en god del af natten mellem loerdag og soendag paa at kigge op paa stjernerne. Vi var paa en tur til Kings Canyon, Ayer's Rock og the Olgas. Vi sov ude, selvom temperaturen faldt til frysepunktet. Det var altsaa en toer, kold og helt klar nat. Alligevel svedte jeg naermest i min Swag. En swag er en madres med en pose udenom. Man lyner sig selv og sin sovepose ned i den og lukker den over hovedet. Cocooning the Australian way. Men jeg havde den altsaa ikke lukket over hovedet, for stjernehimlen var helt fantastisk.

Det er Ayer's Rock til gengaeld ikke. Stenen var lukket for klatring, saa vi vandrede de 9 km. rundt om den. Og det er - en sten. Meget mere er der saadan set ikke at sige til det. Til gengaeld var Kings Canyon hele turen vaerd. Den 6 km. lange hike rundt om kloeften boed paa fantastisk natur.

Alt i alt var det en rigtig god bushtur, vi var paa. Specielt guiden gjorde det til en stor oplevelse. Han havde virkelig personlighed. En ung fyr i kroellet og moegbeskidt toej, som havde oplevet lidt af hvert i sit liv. 4 aar paa forskellige cattle farms i Northern Territory havde saa afgjort sat sine spor. Paa saadan en cattle station arbejder man mellem 4 og 6 maaneder ad gangen hundredevis af kilometer fra enhver civilisation. Man arbejder sammen med 6 - 10 andre, fortrinsvis maend. De eneste mennesker man ser i de maaneder. Saa man arbejder med dem - 12 - 14 daglige timer paa hesteryg (var det noget Janni?) og man socialiserer med dem. Naar de faar fri, tager de til Alice Springs og drikker. What a life :-)

Nu er vi tilbage i Alice paa et hostel med pool og hele pivtoejet (Annie's place, jeg har tidligere skrevet telefonnumre etc.). Vi bliver her nok indtil soendag. Loerdag er der nemlig rodeo i byen, og vores guide skal ride "bare back bull". Det er jeg noedt til at se.